Ny kampagne skal få de sidste med

Danmark er blandt de lande i verden, der har den allerhøjeste vaccinetilslutning. Det mener Sundhedsstyrelsen, at der er grund til at anerkende. Derfor siger vi i en ny kampagne tak til alle, der er vaccineret, og vi opfordrer samtidig de sidste til at få deres stik.

87 procent af befolkningen er nu vaccineret mod COVID-19, og det er takket være den store opbakning til vaccinationsprogrammet, at vi nu er kommet tilbage til en normal hverdag.

Kampagnen er bygget op omkring Jokerens velkendte hit ’Godt taget’, denne gang sunget af Christoffer Læssøe, som i en lettere omskrivning af originalen sender en stor tak til alle, der har lagt skulder til COVID-vaccinationen.

Kampagnen er samtidig en reminder til den sidste lille gruppe, der ikke er blevet vaccineret, for at minde dem om at bestille tid til det. Det er særligt blandt de 20-35 årige, personer med anden kulturel baggrund og de 12-15 årige, at tilslutningen ikke er på højde med andre befolkningsgrupper.

”Med kampagnen ønsker vi at minde alle om, hvor vigtigt det er med en stor tilslutning til COVID-19-vaccinationen. Og så håber vi selvfølgeligt også, at vi kan få de sidste med, der endnu ikke er vaccineret,” fortsætter Eva Tolstrup Ziegler.

Kampagnen kører i de kommende uger i biograferne, på plakater i bybilledet og på en lang række sociale og digitale kanaler.

Er du ikke blevet vaccineret mod COVID-19, kan du rundt om i landet møde op til vaccination uden først at have bestilt tid.

Kilde: Sundhedsstyrelsen