Bilkoncern kaster sig ind i valgkamp: Vil skabe debat om fremtidens forhold for elbilister i Frederikshavn Kommune

Bilkoncernen Uggerhøj ønsker at skubbe til debatten om, hvordan man i Frederikshavn Kommune skaber
de bedste betingelser for en omstilling af vores transportformer til grønnere løsninger. I forbindelse med
det kommende kommunalvalg vil de derfor være vært ved et valgarrangement i deres forretning i
Frederikshavn 11. oktober, hvor de søger svar fra lokale politikere på spørgsmål om ladeinfrastruktur,
gratis parkering for elbilister og øvrige tiltag, der kan fremme mere miljøvenlige transportformer i
kommunen.
Er der ladestandere nok i alle dele af Frederikshavn Kommune? Skal elbiler have forkørselsret i særlige
vognbaner? Og skal det være gratis for elbilister at parkere i byen? Det er blot nogle af de spørgsmål,
lokalpolitikerne fra Frederikshavn Kommune vil blive mødt af til valgarrangementet ’Elbiler og Valgflæsk’
den 11. oktober klokken 18 hos bilkoncernen Uggerhøj i Frederikshavn.
Her har Uggerhøj i forbindelse med det forestående kommunalvalg inviteret deres kunder til et VIP-
arrangement, hvor de har mulighed for at kræve svar fra deres lokale politikere på spørgsmål om
fremtidens privatbilisme. Hovedformålet med valgtarrangementet er at skabe debat om, hvordan vi i
Danmark og Frederikshavn Kommune får omstillet vores transportformer til mere bæredygtige løsninger.

  • Jeg ser frem til at tage imod vores kunder i en ny sammenhæng og fylde vores afdeling her i Frederikshavn
    som den første til en forhåbentligt debatfyldt aften. Vi håber, at gæsterne vil medbringe en masse
    spørgsmål til vores lokale politikere. Der er ingen tvivl om, at kommunalpolitikerne også bærer en del af
    ansvaret for den grønne omstilling her i Nordjylland – også på transportområdet, siger direktør Sten
    Uggerhøj.
    Panelet til ’Elbiler og Valgflæsk’ hos Uggerhøj i Frederikshavn vil bestå af borgmester Birgit S. Hansen,
    Socialdemokratiet, Mette Hardam, Venstre, Christina Lykke Eriksen, SF, Jonas Sivesgaard, Enhedslisten,
    Thomas Rugholm, De Konservative, Thomas Hjort, Dansk Folkeparti og Birthe Rugholm, Nye Borgerlige.
  • Som klimabevidst bilforretning ønsker vi at sætte ekstra fokus på den grønne omstilling, og vi mener, at vi
    som en af Danmarks største bilforhandlere bærer et ansvar for at skubbe til debatten på transportområdet.
    Vi er helt overbeviste om, at en elektrificering af vores private transportformer er en forudsætning for, at vi
    kan komme i mål med den grønne omstilling i Danmark, men vi mener samtidig, at vi som samfund bør
    have en plan for, hvordan vi når derhen, siger Flemming Thingbak, kunde- og kommerciel direktør hos
    Uggerhøj.
    Stor efterspørgsel på opladelige biler
    De danske bilforhandlere oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på både rene elbiler og plug-in hybridbiler,
    hvilket bekræftes af tal fra De Danske Bilimportører. I august måned udgjorde salget af el- og hybridbiler
    hele 40 procent af det samlede salg af nye personbiler, mens rene elbiler udgjorde 19 procent af salget. Det
    er den højeste andel solgte elbiler og el- og hybridbiler samlet i Danmark nogensinde.

Det betyder også, at man hos Uggerhøj i Frederikshavn møder flere og flere spørgsmål om blandt andet
ladeinfrastuktur og rækkevidde fra kunderne.

  • Salget af opladelige biler er begyndt at fylde rigtig meget i alle vores afdelinger, og der er ingen tvivl om,
    at det vil udgøre en endnu større del af salget i fremtiden. Men vi oplever også, at mange af vores kunder
    har en del spørgsmål om de nuværende forhold for elbilejere, samt hvad udsigterne er. Det er vores
    fornemmelse, at mange af disse tvivlsspørgsmål kan være en barriere for nogle af køberne. Derfor er det
    oplagt for os at skabe denne politiske arena, hvor kunderne kan få svar på nogle af deres spørgsmål, så vi
    kan få sat endnu mere skub i den grønne omstilling inden for privatbilisme, lyder det fra Flemming
    Thingbak.
    Blandt deltagerne til ’Elbiler og Valgflæsk’ i de seks byer er meteorolog Peter Tanev, der vil indlede
    debatten med et oplæg om klimaforandringerne og klodens aktuelle tilstand, ligesom han kommer til at
    styre slagets gang under selve debatten. Samtidig vil Carsten Olsen, bedst kendt som Den Skaldede Kok,
    diske op med stegt flæsk og persillesovs efter aftenens debat.

For yderligere oplysninger kontakt venligst
 Sten Uggerhøj, Direktør, mobil 40 45 90 49 og e-mail: su@uggerhoej.dk
 Flemming Thingbak, Kunde- og kommerciel direktør, mobil 26 37 83 33 og e-mail: flt@uggerhoej.dk